Brugen af genbrugsmaterialer sænker vores produkters CO₂-udledning.

Vores mål er, at vi en dag kan fremstille alle Apple-produkter med 100 % genanvendte eller vedvarende materialer. For at nå i mål med det er vi nødt til at designe enheder med mere genanvendt indhold og sikre, at disse materialer bliver genindvundet, når produkterne når deres endte levetid. Når vi bruger genanvendte og vedvarende materialer, mindsker vi vores afhængighed af udvinding, fragt og forarbejdning af råmaterialer. På den måde reducerer vi vores CO₂-udledning og bevarer dyrebare naturressourcer.

Aluminium er et af vores mest anvendte materialer, og det udgjorde over en fjerdedel af vores produktionsaftryk i 2015. Derfor udviklede vi en 100 % genanvendt legering, som stadig lever op til vores høje standarder for ydeevne og holdbarhed.

Der er brugt 100 % genanvendt aluminium i urkasserne på de nye Apple Watch Series 8 og Apple Watch SE, ligesom i alle iPad-modellerne, MacBook Air, Mac mini og 14" og 16" MacBook Pro-modellerne. Takket være disse ændringer udgjorde aluminium mindre end 10 % af vores produktionsaftryk i 2021.

Alle Apple-produkter indeholder materialer, der kan bruges i fremstillingen af nye produkter. Og forskning fra vores Material Recovery Lab i Texas hjælper os med at genindvinde flere af disse byggesten med innovative værktøjer og teknologier.

Daisy og Dave, vores demonteringsrobotter, skiller iPhone-enheder og komponenter ad for at finde vigtige materialer som f.eks. guld, kobolt, wolfram og sjældne jordarter. De indsamlede materialer kommer tilbage på råvaremarkedet, så vi, og andre, kan bruge genanvendte materialer i den næste generation af produkter.